
Oplev en ny verden i et traditionelt håndværk
Tohånds splitcanestænger til moderne spey
Thordal Rods bygger tohånds splitcanefluestænger. Hver stang bygges omhyggeligt i samarbejde med dig. Din rejse begynder med drømmen om æstetikken i et speycast med en moderne splitcane.

Bliv klar til næste laksepremier
Forkæl dig selv eller én du holder af med en splitcane fra Thordal Rods
Et modsvar til køb-og-smid-væk-kulturen
Thordal Rods tilbyder dig muligheden for at eje et stykke håndværk, der ikke devaluerer med næste års model.
Jo mere du fisker med din splitcane, desto mere bliver du ét med stangen.
En splitcanestang holder i generationer – og minderne, de gode tider og oplevelserne ved vandet følger med videre til næste generation.



Du vil blive udfordret på din opfattelse af splitcane og den måde, man taler om fluekastet på.
Med en tohåndsstang fra Thordal Rods åbner der sig hele tiden nye lag i dit kast, som du kan udvikle dig på.
En 12-fods splitcane er – selv når den er hulbygget – mærkbart tungere end en kulfiberstang. Dens stroke eller svinghastighed er derfor langsommere. Det betyder dog ikke, at du ikke kan opnå høj linehastighed. Stængerne er konstrueret til at levere hastigheden i afslutningen af kastet, hvor den mere rolige splitcanebevægelse accelererer frem mod leveringen.
Om en stang føles “tung” handler ofte om balance. Da splitcanestænger vejer mere, foretrækkes det at bruge fluehjul med lidt ekstra tyngde fremfor de nyeste letvægtsmodeller. Hardy, Iwana, Speylab m.fl. laver hjul, der balancerer en cane-stang rigtig godt.
Kort om kast og fiskestil
Det anbefales at få lidt instruktion i at kaste med splitcane. De fleste oplever, at de bliver mere bevidste tohåndskastere, når de går med cane. Det handler om at slappe af i skuldrene, holde et løst greb om stangen og være særligt opmærksom på underhånden. Resultatet er en fornøjelse at fiske med – og intet slår følelsen af at lande en fisk på splitcane.
Ferruler
Alle tohåndsstænger er tredelte og uden almindelige ferruler. Delene har såkaldte splejsede ferruler, hvor skrå snit lægges mod hinanden og tapes sammen. Det er en ekstremt holdbar og sikker samling, som bevarer stangens lethed og taperingens acceleration. Der medfølger tape til stængerne.



Modeller
The Tulliner Twelve
12 fod. 3 piece
Hulbygget.
Anbefalet line: Nextcast Zone FF 350 grains (uden spids)/450 grains. (inkl. spids)
Delikat 12 fodsstang til laks og havørred i de danske åer og elv i Mörrumstørrelse.
Nebula
12 fod. 3 piece
Hulbygget.
Anbefalet line: Nextcast Zone FF 375 grains. (uden spids) 475 (inkl. spids)
Lidt stækere i spidsen end Tulliner twelve. Til laks og havørred i de danske åer og elv i Mörrumstørrelse.
Vil opleves som en relativt hurtig splitcane og trækker gerne en T14 spids af vandet til premieren i de jyske åer.
Umbra
11.6 fod. 3piece
Hulbygget
Anbefalet line: Nextcast Zone FF 450 grains (uden spids) eller Nextcast core 16 S1/3 400 grains (uden spids). Denne kan bære T14 spidser.
Stærkere og hurtigere stang til det tungere premierefiskeri. Kan bære tunge liner og tunge fluer.
Stænger







Traditionelt håndværk i moderne splitcane
















Specifikationer
Bambus
Thordal Rods udvikler moderne fluestænger af højeste kvalitets tonkinbambus fra et område ved Sui-floden i Guangdong, Kina.
Transportrør
Robust aluminiumsrør med messingfittings. Stangen leveres i en specialsyet stangpose.
Ferruler
Tohåndsstængerne laves udelukkende med splejsede ferruler. Stangen samles ved at tape delene sammen. Det er den ubetinget bedste måde at samle stangen på, uden at gå på kompromis med kasteegenskaberne. I et speykast vrides stangen under enormt pres, og de splejsede samlinger sikrer en fuldstændig energioverførsel uden ekstra vægt og uden “døde spots”, som ellers kan opstå med metalferruler.
Kork
Kork leveres direkte fra producenten i Portugal og gennemgår en yderligere sortering inden montering. Stængerne fra Thordal Rods monteres kun med det absolut bedste kork på markedet.
Hjulholder
Stængerne monteres med det ypperste på markedet fra Snakebrand.
Opbevaring
En splitcanestang skal opbevares tørt og opretstående ved stuetemperatur. Du kan opbevare den stående i transportrøret. En splitcanestang må ikke opbevares hængende vandret på væggen, da den med tiden vil “sætte” sig og blive skæv.
Beviklinger
Alle beviklinger er lavet med den fineste japanske silke. Signaturbeviklingen er transparent, lys brun med mørk brun tippet.
Øjer
Bedste kvalitet fra Snakebrand eller REC.
Garanti
Selv om jeg endnu ikke har oplevet, at en stang knækker, er de lavet af et naturprodukt, som kan indeholde skjulte svagheder. Så længe jeg kan bygge stænger, er der garanti for produktionsfejl. Skulle en hest spise spidsen – eller stangen knække i en bildør – laver jeg en ny del for et fair beløb.
Leveringstid
Stængerne laves på bestilling og er derfor ikke en hyldevare. Der er to måneders leveringstid. (d.d.) Aktuel leveringstid oplyses altid ved bestilling.
Bestilling
Alle stænger laves på bestilling efter samtale med dig om dine ønsker til stangen.
Tohåndsstænger koster 21.000,- Dkk med de oplyste specifikationer og som vist på billederne.
Ring uforpligtigende for at høre mere på +45 2263 6085
Eller skriv til mig på ivar@thordalrods.dk
Enhåndsstænger: Jeg bygger også enhåndsstænger, men har dem ikke på siden endnu. Ring eller skriv, hvis du vil høre mere.
Jeg har mit værksted i Kirke Såby på Sjælland. Du er velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en "bambus"snak.
Stænger, rør og poser er udviklet, designet og produceret af Ivar Thordal.
Thordal Rods
Morsøvej 26 - 4060 Kirke Såby - Denmark
Email: info@thordalrods.dk - Tlf.: +45 22636085

Gavekort
Den ultimative gave til lystfiskeren, der har - næsten - alt
Et gavekort til en håndbygget splitcanestang fra Thordal Rods er mere end en gave – det er en investering i oplevelser ved vandet, skabt med tradition, passion og unikt håndværk.
Uanset om det er til en dedikeret fluefisker eller én, der drømmer om at fiske med det ultimative håndværk, giver gavekortet friheden til at vælge den stang, der passer perfekt.
Håndbygget i Danmark – En gave for livet.
Alle stænger laves først efter samtale om ønsker til stangen.
Tohåndsstænger koster 21.000,- Dkk med de oplyste specifikationer og som vist på billederne.
Ring uforpligtigende for at høre mere på +45 2263 6085
Eller skriv til mig på ivar@thordalrods.dk


Ivar Thordal
Ejer, stangbygger og fiskefilosof hos Thordal Rods.
Startede sin fiskekarriere i en af moserne ved barndomshjemmet. Senere avancerede til fluefiskeri på aftenskole med Henrik Leth, blev fiskeguide i Alaska og fiskede derefter bl.a. Mariager Fjord tyndt efter de gyldne havørreder.
I baggrunden var der altid magien ved splitcane – noget, der virkede uopnåeligt og omgæret af mystik. Det store idol var Bjarne Fries, som forenede filosofi, håndværk og den poetiske glæde ved fluekastet og fiskeriet.
Mange år senere fik han muligheden for at begynde sin egen rejse med splitcane i Splitcaneklubben af 1974, hvor gode gutter generøst deler ud af deres erfaringer.
En dag, på vej hjem fra Mörrum, spurgte hans gode ven Mikkel Tullin: “Hvis du havde en tohånds splitcane, ville du så ikke fiske med den hele tiden?” Og sådan blev det.
I dag specialiserer Ivar sig i moderne Spey-fluestænger i bambus. Det er hans vej.

Mikkel Tullin
Passioneret tohåndskaster, laksenørd, fluebinder og co-designer på alle stængerne.
Vi mødtes gennem fluefiskeriet for over 30 år siden og griner stadig af, at vi kan nørde løs om kastestile, fluer, fisk og fiskere.
Mikkel lægger navn til The Tulliner Twelve – en “light and sweet” 12-fods stang, der både kan lægge en 450 grains Nextcast Zone på tværs i Mörrum, og løfter en synke-6 spids fri af vandet i Skjern Å eller Storåen.

Frederik Stange
På pro-teamet har Frederik den svære opgave: at teste stængerne ved at fiske hårdt, længe og hele tiden.
Frederik er en erfaren og nysgerrig fluefisker og fluebinder.
Frederiks passion for fiskeri tog for alvor fart på Ålestrup Naturefterskole – og han har ikke set sig tilbage siden.
Frederik fisker gerne med en 12’ Nebula og mener, at tohånds splitcane er noget helt særligt – også for generation Z.
Du finder ham også på Instagram: frederik_stange_flyfishing